Oluf og Hedvigs have

Haven er meget gammel, formentlig mere end 100 år, fra den tid hvor det, der i dag er huset Norresân, var to selvstændige ejendomme med tilhørende haver.

I 1929 arvede Oluf Høst sin faster Lises hus ( den højre del af ejendommen i dag – set fra haven) og købte naboejendommen ned mod Nørresand af vennen og malerkollegaen H.P. Haagensen. Ejendommene blev bygget sammen, og højre del blev øget med en udbygning i 1930’erne.
De oprindelige to haver blev lagt sammen og fru Hedvig begyndte med at anlægge haven med blandt andet de frugttræer, vi stadig ser i haven – blomme-, æble- og pæretræer. Frugttræerne er altså fra ca. 1930.
Hvis De går til havens indgang og ser Norresân fra havesiden, ser De ved stendiget og atelieret to gamle træer som er stammet op. Når Oluf Høst stod ude og malede Norresân set fra haven, stod hans staffeli imellem de to træer. Når det regnede kunne han trække et stykke plastik op over træerne til at skærme for lærredet, så det ikke blev vådt.
Går De videre igennem stendiget ned mod Norresân, vil De i marts og april se dorthealiljerne blomstre tæt på begge sider . Ved den gamle vandpumpe ses også andre gamle løgplanter. På den ene side af diget er der et lille klippeparti med stenplanter. Rododendronen her er 50 år gammel, men rundt omkring i haven er der også nyplantede rododendroner.

Fra starten af juni står haven i violette og gule farver med taks og guldregn. Rododendronerne blomster og guldregnen hænger gult oppe i skovfyrene.
På den anden side af diget står et gammelt blommetræ.
Indenfor i haven ses det gamle pæretræ, som vi kender fra Oluf Høsts malerier.
Bevæger vi os lidt længere op mod huset (mod højre) ses det træ , vi kender fra Oluf Høsts Orion-billeder. Det er et gammelt blommetræ, og på malerierne ses det ofte på baggrund af naboens hønsehus.
Fremme ved døren ind til bryggerset står et gammelt kirsebærtræ. Og vender man sig mod
husets gavl ser man et flot espalier af vinstokke.

På den lille terrasse imellem husets længer, ved ud- og indgangen til huset står to opstammede hvide syrener, der i virkeligheden er ét træ. Det væltede et år, og er så kommet igen op gennem fliserne to steder.
Samme sted, på gavlen ind til det, der var Haagensens hus, står et dejligt bed af vildtvoksende persille sammen med roser og op ad stuemuren står et bed mynte sammen med en lille sjov slyngplante, der klatrer op ad muren.
Går man herfra tilbage ned i haven til flagstangen, vil man i august og september se et tæt tæppe af hvide høstanemoner. Og umiddelbart her ved dueslaget det nuværende lille børnehus ser De en stor kristtjørn på højre side og ellers skovfyr. Går man herfra langs diget til indgangen hvor turen startede vil man se violet bede af lavendler og længere henne på vej ned ad trappen til hovedstien oppe ved dueslaget står en meget gammel stor ask.