Høst, røgede sild og sildekoner

22 januar 2021

Høst, røgede sild og sildekoner

I de flestes bevidsthed hænger sild og Bornholm uløseligt sammen. Når man kommer ”ovrefra” for at besøge ferieøen som turist, er det med en forventning om at blive mødt af en overvældende duft af røg og synet af gyldne, fedtglinsende sild på molerne i de mange fiskerlejer. Der er ingen tvivl om, at Gudhjem levede op til den oplevelse, da Oluf Høst (1884-1966) med familie flyttede ind i huset Norresân i 1929. Det er derfor heller ikke mærkeligt, at silderøgeriet på den lille havn Nørresand for enden af huset blev et af kunstnerens første motiver med et udpræget bornholmsk præg. 

I 2021 præsenterer Oluf Høst Museet en særudstilling, der dykker ned i Høsts kunstneriske behandling af silderøgning. De udstillede værker spænder fra hans tidlige røgeri-billeder malet i 1930’erne til de sene afbildninger af sildekoner fra 1960’erne. Formålet er at vise, hvordan Oluf Høsts bearbejdning af silden og dennes produktionsforhold kan ses som et udtryk for hans hjemstavnsromantiske dyrkelse af bornholmsk identitet. 

Som supplement til de ’malede’ sild har vi valgt at anlægge en kulturhistorisk vinkel på udstillingen i form af gamle fotos af røgerier og sildekoner, som de tog sig ud før, under og efter Oluf Høsts tid. Fortællingen om det bornholmske sildeeventyr er fyldt af dramatik og overraskelser: i løbet af de 37 år, Høst boede i Gudhjem, gik de røgede sild fra at være Bornholms største eksportvare med et røgeri i hvert et fiskerleje til at bevæge sig hen imod noget, der primært eksisterede for turisterne. Udviklingen satte sit præg på Oluf Høsts kunst, hvilket ses i det faktum, at sildekonerne ikke længere fandtes på havnen i Gudhjem, da han i 1960’erne malede sine ikoniske sildekonebilleder. I stedet kan de udviskede skikkelser i disse værker anses som en aldrende malers erindring af noget, der engang var.