Oluf Høst
Oluf Høst blev født d. 18. marts 1884 i Svaneke på Bornholm. I årene mellem 1906 og 1915 uddannedes han på forskellige kunstskoler i København, herunder på Kunstakademiet og på maleren Harald Giersings skole. Gennem Giersing, der var en af tidens avantgardistiske kunstnere, udvidede han sit kendskab til europæisk kunst, ikke mindst til ekspressionismen, der blev betragtet som en grundlinie på skolen.
For Høst var det Cézanne, der fik størst betydning for hans udvikling. Cézanne blev hans absolutte ideal i kunstnerisk henseende, selvom Høst understregede den store forskel i deres værker, der for Høst var betinget af de store klimatiske forskelle, der var i deres miljøer og som betød, at Høst følte sig dybt forankret i en nordisk tradition.
“Vi har vores årstider, de lyse nætter, det kogleri som vi må slås med, mens Cézanne boede på et sted, hvor der forsåvidt ikke var noget vejr, eftersom det altid var ens.”
I 1929 flyttede Høst tilbage til Bornholm og dermed fik maleren endelig mulighed for at male de motiver, der begejstrede ham og som han livet igennem holdt fast i. Udsigten over Gudhjem, silderøgerierne, Sankt Hans-bålene, dramatiske ildebrande og ikke mindst Bognemark blev tilbagevendende motiver. Husmandsstedet Bognemark, på toppen af klippepartiet ovenover Norresân, var allerede i slutningen af 20´erne blevet et hovedmotiv. I 1935 købte Høst gården og indrettede her sit andet atelier.
Oluf Høst giftede sig i 1913 med studiekammeraten Hedvig Wiedemann, som han fik to sønner med, Ole og Niels. Sammen skabte de et hjem, der tiltrak mange af tidens intellektuelle, heriblandt Otto Gelsted, der var en flittig gæst i hjemmet. I 1943 døde den ældste søn Ole ved den lille by Barwenkowo ved Østfronten i Rusland. I de efterfølgende år malede Høst en række billeder fra Bognemark i retning mod Barwenkowo.
Fra Bognemark har man udsigt over Salene Bugten til Sverige i klart vejr. Gården vender øst-vest, hvilket giver den berømte solnedgang gennem vognporten. Høst malede der i årevis og varierede stofligheden i gårdens længer og tage – sat i kontrast af den nedgående sols lys set gennem portåbningen – i alle tænkelige kombinationer. Men også temaer som svineslagtning, kostalden og høstakkene uden for gården ses i disse af hans malerier.
Høst blev allerede i 1930´erne et navn i dansk kunst og modtog flere æresbevisninger. Blandt andet tildeltes han i 1933 Eckersberg Medaljen, som er den højeste udmærkelse en dansk maler kan få. Han var medlem af Den Frie Udstilling fra 1926, men der kunne gå år, hvor han ikke udstillede, fordi han havde svært ved at slippe sine billeder. Ofte medbragte han pensler og farver på udstillingen for at rette på billederne, hvilket han også praktiserede overfor private billedejere, hvor han mødte op for at ændre på eller for at generhverve et billede til “færdiggørelse”. Han havde ofte mange lærreder undervejs – op til 50 ufærdige arbejder, der var under stadig overvejelse og revision, heraf mange med motivet Bognemark.
Gennem sit liv skrev Høst mere end 1500 logbøger. Disse bøger viser tydeligt den bidende skarphed, selvironi og underfundighed, som maleren havde både til sig selv og sine omgivelser.
“De mennesker der ikke kan lide negre, film og synes cement er grimt, har jeg egentlig ingenting at tale med om.”
“Jeg kan ikke undvære almuen – naturens ensomhed og tavse venskab.”
