Oluf og Hedvigs have
Haven er meget gammel, formentlig mere end 100 år. Ejendommen bestod oprindeligt af to selvstændige ejendomme med to tilhørende haver.
I 1929 arvede Oluf Høst sin faster Lises hus (den højre del af ejendommen i dag, set fra haven) og købte naboejendommen ned mod Nørresand af vennen og malerkollegaen H.P. Haagensen. Ejendommene blev bygget sammen, og højre del blev udvidet med en udbygning i 1930’erne. Sådan opstod Norresân.
De to haver blev lagt sammen til en, og fru Hedvig begyndte at anlægge haven med blandt andet de frugttræer, vi stadig ser i haven: Blomme-, æble- og pæretræer.
Frugttræerne er altså fra ca. 1930.
Indenfor i haven ses det gamle pæretræ, som vi kender fra Oluf Høsts malerier.
Hvis man går til havens indgang og ser Norresân fra havesiden, ser man ved stendiget og atelieret to gamle træer, der er stammet op.
Når Oluf Høst stod udenfor og malede Norresân set fra haven, stod hans staffeli imellem de to træer. Når det regnede, kunne han trække et stykke plastik op over træerne og dermed skærme for lærredet, så det ikke blev vådt.
Går man videre igennem stendiget ned mod Norresân, vil man i marts og april se Dorothea liljerne blomstre tæt på begge sider.
Ved den gamle vandpumpe ses også andre gamle løgplanter. På den ene side af diget er der et lille klippeparti med stenplanter.
Rododendronen her er 50 år gammel, men rundt omkring i haven er der også nyplantede rododendroner.
Fra starten af juni står haven i violette og gule farver med taks og guldregn. Rododendronerne blomstrer, og guldregnen hænger gult oppe i skovfyrrene.
På den anden side af diget står et gammelt blommetræ.
Bevæger man sig lidt længere op mod huset (mod højre) ses det træ, vi kender fra Oluf Høsts Orion-billeder. Det er endnu et gammelt blommetræ, og på malerierne ses det ofte på baggrund af naboens hønsehus.
Ved døren ind til bryggerset står et gammelt kirsebærtræ. Og vender man sig mod husets gavl, ser man et flot espalier af vinstokke samt et stort morbærtræ.
På den lille terrasse imellem husets længer, står to opstammede hvide syrener, der i virkeligheden er ét træ. Det væltede et år, men er kommet op igen gennem fliserne to steder.
På husets modsatte gavl (ind til det, der oprindeligt var Haagensens hus), står et dejligt bed af vildtvoksende persille sammen med roser. Op ad muren ind til stuen står et bed med mynte, sammen med en lille sjov slyngplante, der klatrer op ad muren.
Går man herfra tilbage i haven og hen til flagstangen, vil man i august og september se et tæt tæppe af hvide høstanemoner.
Oppe ved dueslaget står en meget gammel, stor ask. Også umiddelbart ved dueslaget, der i dag fungerer som børnehus, ser man en stor kristtjørn på højre side og ellers skovfyr.
Går man langs diget til indgangen, hvor turen startede, vil man se violette bede af lavendler.
