Publikum

Oluf Høst Museet er en oase i sommer-Gudhjem. Et flot hus med en skøn have, et hus med en betagende historie fra første del af 1900-tallet. Rammen om en familie, hvor faderen Oluf Høst kom til at blive en ener i dansk kunst. Vi har forsøgt at finde en balance mellem “mindestuer” og moderne kunstmuseum. Høsts kunst, biografens film om Høst, familien og byen bliver først fuldendt , når der bliver mulighed for at anvende tid i den skønne have.