Byen

GÅTURE I HØSTS FODSPOR

De fleste tager sig mulighed for at gå ture i Gudhjem. Ubetinget en af Danmarks smukkeste byer, en rigtig bjergby.

Med Danmarks eneste serpentiner-vej, der bringer en stor del af publikum ud af byen. Den er ensrettet i sommerperioden. Kan være svært at huske for Gudhjem-boerne efter en vinter med kørsel i begge retninger. Så vær forsigtig.

Tager man udgangspunkt i Oluf Høst Museet går turen omkring Røgerier, kendt fra mange af Oluf Høsts malerier. Ser man tilbage, til højre for Oluf Høst Museet ser man den lille  ”botaniserhytte”, der i en periode før Oluf Høst kom ind i billedet, arbejdede fra den hytte. Nyland, der etablerede anlægsgartneriet Vilvorde (opkaldt efter et gartneri i Holland, hvor Nyland havde arbejdet). VI finder på hjørnet af Løkkegade og naboejendommen et skilt med titlen ”Vilvordelille”. Nyland skulle have hjembragt flere planter, der stadig ses i området.

Fortsætter man langs kysten, går op ad trapperne og runder det nederste af Serpentinervejen, når man til stien, der følger kysten mod nord. På et tidspunkt efter 300 meter når man Hestestenene.

Hestestenene er bautastene, der i sin tid har været synlige fra kysten. Ret forude, til venstre ser vi en bugt, hvor der skulle være fremdraget forskelligt fra Vikingetiden. Vi skal imidlertid op i skoven. Vi følger stien. Krydser serpentinervejen og hovedvejen. Nu er vi inde i skoven – Gudhjem Plantage –  og når efter et stykke tid, på vores højre side, til en mark, hvor vi ser den navnkundige Bognemark. Høsts Bognemark brændte for år tilbage, men er nu bygget op til den familie, der bor der. De er rare mennesker, men lad alligevel med at gå ind på deres ejendom.

Bognemark findes i Høsts malerier og i historierne fra hans tid. Fortsæt til venstre ned gennem skoven. Vi aner igen bautastene i skoven på vore højre side. Stemningen er lagt og vi møder den skønne skovsø Gråmyr. Fyldt med åkander. Det er helt igennem eventyrligt, og det ødelægger ikke stemningen at vide at Gråmyr er en gammel mergelgrav, fra dengang i 1800 tallet, hvor mange huse, f. eks i Løkkegade, museets gade, blev bygget.

Vi fortsætter langs stien ned mod vejen, krydser den. Går over til indgangen der har byen på højre side. Vi forcerer det knudrede terræn, og aner nu flagstangen på toppen af Bokul, Gudhjems ”bjerg”. Her kan man sidde og se til højre, et hus der i stil stikker af fra de andre. Bygget i 1930erne til unge  Sven Havsteen-Mikkelsen og hans Pamela. Vi går ned ad stien mod Løkkegade. Enten til venstre, for at komme til museet igen – eller til højre for at komme til ”downtown”- Gudhjem.