
Oles atelier
Oluf Høsts ældste søn, Ole Wiedemann Høst, var kunstnerisk som sin far. Han voksede op omgivet af maleri og kreativitet, hvilken betød, at han allerede tidligt besluttede sig for at blive kunstmaler ligesom sin far og forsøgte at finde sit eget udtryk i en tid med mange nye strømninger i kunsten.
Ole Wiedemann Høsts værker spænder fra traditionelle bornholmske motiver til skildringer af nattelivet i København, og viser en kunstner i søgen efter sit kunstneriske ståsted. Hans liv blev tragisk afbrudt, da han døde på Østfronten under Anden Verdenskrig.
I Oles atelier i haven kan man se et udvalg af hans værker.
