Kategori: Uncategorized @da

Særudstilling i villaen

18. marts – 19. oktober 2024

I begyndelsen af 1930erne var Gudhjem omdrejningspunkt for en kunstnerisk revolution: Den tyske ekspressionisme og den franske surrealisme, to af Europas mest markante kunststrømninger, passerede på få år igennem gaderne og fæstnede sig i malerier, tegninger og skulpturer skabt af Oluf Høst, Sonja Ferlov, Richard Mortensen, Ejler Bille, Hans Øllgaard og Gustaf Munch-Petersen.

FARLIGE FORBINDELSER: Gudhjem – Berlin – Paris viser værker, der blev skabt i fiskerbyen i disse skelsættende år og som åndeligt forbandt Gudhjem med både Berlin og Paris.

Da ekspressionismen og surrealismen krydsede Gudhjem, var Løkkegade 35 endnu et kunstnerhjem og ikke det Oluf Høst Museum, vi kender i dag. Det dannede ramme om ægteparret Oluf og Hedvig Høsts sociale og kunstneriske liv. Hjemmet blev åbnet for andre kunstnere også, selv om opfattelserne af kunstens udtryk var forskellige: Oluf Høst bandt sin ekspressionisme op på billedets koloristiske idéer og han udforskede, individuelt, naturen omkring Gudhjem gennem en umiddelbar sansning. Han var midt i sit internationale gennembrud. Med baggrund i møder med både Vincent Van Goghs og Emil Noldes kunst, blev farven for Oluf Høst et bindeled mellem en ydre og en indre opfattelse af det nære miljø.

Surrealisterne gik også på opdagelse i Gudhjems skovområder og kyststrækning. Men de mødtes i Brøddegade 38 og udvekslede i fællesskab tanker om kunstens metoder og udtryk. Deres afsæt var den franske chefideolog André Bretons idéer om det ubevidste liv. Surrealisterne satte drømme, drifter og instinkter forrest i et nyt æstetisk ideal. De håbede at omstyrte det eksisterende samfund og skabe et bedre sted for det hele menneske.

For begge internationale kunststrømninger gjaldt det om at sætte mennesket fri og både Oluf Høst og de danske surrealister orienterede sig mod impulser fra Berlin og Paris. Det kom der både modige og farlige billeder ud af.

Udstillingen er tilrettelagt af Bornholms Kunstmuseum i samarbejde med Oluf Høst Museet.

1. april – 21. oktober 2023

I 2023 kan man opleve særudstillingen ‘Ole W. Høst – På vej’ i en ny fortolkning (læs mere om den tidligere udstilling nedenfor). Udstillingen, som blev vist sidste år, får i år en ny præsentation ved den britiske Art Director og kulturformidler Mandy Stacey.

I ‘Mindet om Ole’ udfoldes historien om Ole som kunstneren og den tabte søn. Fra en anderledes vinkel går Stacey i dialog med Ole W. Høsts værker og skaber, ud fra hans selvportræt, en farvepalet af fotografiske udsnit taget rundt omkring på Bornholm gennem alle fire årstider. Samtidig berører Stacey den store betydning, tabet af sønnen har for familien Høst.

Ole W. Høst – På vej (særudstilling i 2022)

Udstillingen På vej viser et udvalg af kunstneren Ole W. Høsts (1915-1943) efterladte værker, ophængt i hans gamle atelier, som stadig står i haven på Oluf Høst Museet. 

Som både person og maler var Ole W. Høst præget af sin baggrund. Allerede fra barndommen lå det i kortene, at han skulle følge i fodsporene på sin berømte fader Oluf Høst (1884-1966) og videreføre den stolte bornholmske malertradition. For Ole W. Høst var den kunstneriske arv tung.

Han kæmpede med at frigøre sig fra hjemmet og for at finde sit eget ståsted, såvel personligt som kunstnerisk.

Med udstillingen vil de besøgende få mulighed for at opleve værker af en kunstner, der er nært forbundet til stedet og dets historie, men som ikke tidligere er blevet udstillet på museet. Som person er Ole W. Høst først og fremmest kendt som kunstnersønnen, der meldte sig som frivillig under de nazistiske faner.

Han døde som menig geværskytte ved Østfronten i 1943, hvor han kæmpede som del af det berygtede Waffen SS.

Som maler er Ole W. Høst et forholdsvist ubeskrevet blad.

Han var aktiv i en tid, hvor de kunstneriske konventioner var under opløsning og de avantgardistiske strømninger havde deres fremmarch. Hans samlede produktion omfatter både surrealistiske kompositioner, værker med en tysk inspireret ekspressionisme, men også traditionelle motivkredse og fremgangsmåder gør sig gældende. Ole W. Høsts værker peger i mange retninger og vidner om en kunstner, der forsøgte at navigere mellem tidens mange strømninger og finde sit eget kunstneriske ståsted.

Særudstilling i villaen

1. april – 21. oktober 2023

Med udstillingen ‘HØST I BERLIN – mod et internationalt gennembrud?’ genskaber vi den ikoniske udstilling ‘Neuere Dänische Malerei’, der blev vist på Nationalgalleriet i Berlin i 1932. Her repræsenterede Oluf Høst (1884-1966) og hans samtidige kunstnerkollegaer såsom Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), Harald Giersing (1881-1927), Kræsten Iversen (1886-1955), Jens Søndergaard (1895-1957) med flere dansk maleri på en international arena.

I 2023 vil flere af de selvsamme malerier, der var udstillet i Berlin i 1932, blive genforenet på Oluf Høst Museet i en ny kuratering, der kaster et nutidigt blik på, hvilken betydning den internationale eksponering fik for Høst og hans kollegaer. 

Kunsthistorisk anses Høst ofte som en ”ener”, der ikke repræsenterer en egentlig strømning eller skole. Dette er en opfattelse, vi med udstillingen ønsker at undersøge nærmere og eventuelt udfordre ved at holde Høst-værkerne op mod hans samtidige kollegaer og deres respektive maleriske udtryk. Kan man tale om en fælles stil, når det kommer til dansk kunst i 1930’erne? Det er et spørgsmål, udstillingen og den tilhørende publikation søger at besvare. 

‘HØST I BERLIN’ markerer desuden vores jubilæum, idet Oluf Høst Museet fylder 25 år i 2023. 

De udstillede værker er venligst udlånt af en håndfuld danske museer. 

Udstilling og publikation er gavmildt støttet af: 

Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Otto Bruuns Fond og William Demant Fonden

Særudstilling i sommeratelieret

18. marts – 19. oktober 2024

Det er os en stor glæde igen i 2024 at præsentere soloudstillingen med den internationalt anerkendte billedkunstner Michael Kvium (f. 1955) i museets sommeratelier. 

Udstillingen har titlen ’The Noise of Silence’ (Stilhedens larm) og berører emner som overforbrug samt idéen om det kollektive vs. det individualistiske – tematikker, der er mere aktuelle nu end nogensinde. Kvium omdanner Oluf Høsts gamle sommeratelier til en totalinstallation, der blandt andet kommer til at bestå af et stort vægmaleri lavet på stedet samt nyere skulpturelle værker. 

Michael Kvium har for nylig gennemgået en tung personlig såvel som malerisk periode, hvor han for første gang i sit liv mistede lysten til at male. Malelysten har han heldigvis genvundet; blandt andet med hjælp fra et ophold på Bornholm i forbindelse med DR2-serien ”Kunstnerkolonien på Bornholm”, hvor han særligt dykkede ned i Oluf Høsts billedunivers. Det er derfor en ualmindelig stor glæde for både Oluf Høst Museet og Michael Kvium at kunne samarbejde om at skabe en stedsspecifik totalinstallation i Oluf Høsts gamle atelier. 

Med sin særegne blanding af ironi, æstetik og grimhed vil Kvium med udstillingen udfordre vores konforme livsstil på en bornholmsk location, hvor ferie, nydelse og forbrug i høj grad dominerer i turistsæsonen.

Foto: Michael Kvium: Socialkreds, 2019.

Udstillingen er gavmildt støttet af: 

Arne V. Schleschs Fond, Grosserer L. F. Foghts Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat, Statens Kunstfond og Toyota-Fonden

25. juni – 22. oktober 2022

Et bredt udvalg af Oluf Høst værker, der normalt ikke befinder sig på Oluf Høst Museet. 

Med udstillingen vender billederne hjem til der, hvor de fleste af dem blev skabt, i Hedvig og Oluf Høsts hjem Norresân i Gudhjem, der også rummer kunstnerens tre atelierer. Vinteratelieret på husets 1.sal og to mindre atelierer, spektakulært placeret i museets stejle klippehave.

– Over vinteren 2021-22 har vi fremtidssikret Oluf Høst Museet for 14 millioner kroner med en omfattende ombygning og istandsættelse, fortæller museumsdirektør Martin Brandt. 

– Vi har blandt meget andet forbedret udstillingslokalerne, så værkerne fremstår stærkere, og gjort museets etager lettere tilgængelige. Derfor fik vi den idé, at lægge ud med en udstilling af værker, der normalt heller ikke er tilgængelige i huset.

Hjemmet og arbejdsforholdene i Gudhjem (fra 1929-1966) blev afgørende for Oluf Høst. Det var her hovedværkerne blev til: De berømte Sankt Hans bål, silderøgerierne, stjernebilledet Orion i vinternatten, de religiøse parafraser og naturligvis gården Bognemark, som Oluf Høst købte for næsen af kunstnerrivalen Niels Lergaard for at kunne male den i fred.

”Høst vender hjem” fungerer som en række punktnedslag i denne motivverden. Udstillingen viser desuden, hvordan de første koloristiske gengivelser fra Dragør udvikler sig til farveeksperimenter, som Oluf Høst udfører med malerisk dødsforagt i 1930-1950erne, tydeligt præget af det kunstnermiljø, der opstår i Gudhjem de år. 

Senere opløser den mere modne og erfarne maler sin palet til det helt pastelagtige, og penselføringen bliver tillidsfuld, porøs og let.

På ”Bognemark med Baltikum/Ole som engel” ses den ikoniske gård, som Oluf Høst endte med at male mere end 100 gange over en periode på 30 år, idet 2. verdenskrig satte en brat stopper for det internationale gennembrud, han ellers stod overfor i slutningen af 1930erne.

Krigen betød også personlige tab. Oluf Høst refererer i undertitlen til sin og hustruen Hedvigs søn, Ole Wiedemann Høst, der omkom ved Østfronten i 1943. 

Blandt udstillingens seneste værker er de såkaldte Orion-billeder, som Oluf Høst på sine ældre dage malede fra et vindue i Norresân med udsigt mod himmellegemerne, og et vinterbillede af Gudhjem set fra klippefremspringet Bokul en frostdag. 

En stor tak til udlånerne, særligt familien Høst, for at give mulighed for fordybelse i en række væsentlige værker, der normalt ikke kan ses på Oluf Høst Museet.

18. marts – 19. oktober 2024

Udstillingen På vej viser et udvalg af kunstneren Ole W. Høsts (1915-1943) efterladte værker, ophængt i hans gamle atelier, som stadig står i haven på Oluf Høst Museet. 

Som både person og maler var Ole W. Høst præget af sin baggrund. Allerede fra barndommen lå det i kortene, at han skulle følge i fodsporene på sin berømte fader Oluf Høst (1884-1966) og videreføre den stolte bornholmske malertradition. For Ole W. Høst var den kunstneriske arv tung. 

Han kæmpede med at frigøre sig fra hjemmet og for at finde sit eget ståsted, såvel personligt som kunstnerisk.

Med udstillingen vil de besøgende få mulighed for at opleve værker af en kunstner, der er nært forbundet til stedet og dets historie, men som ikke tidligere er blevet udstillet på museet. Som person er Ole W. Høst først og fremmest kendt som kunstnersønnen, der meldte sig som frivillig under de nazistiske faner. 

Han døde som menig geværskytte ved Østfronten i 1943, hvor han kæmpede som del af det berygtede Waffen SS.

Som maler er Ole W. Høst et forholdsvist ubeskrevet blad. 

Han var aktiv i en tid, hvor de kunstneriske konventioner var under opløsning og de avantgardistiske strømninger havde deres fremmarch. Hans samlede produktion omfatter både surrealistiske kompositioner, værker med en tysk inspireret ekspressionisme, men også traditionelle motivkredse og fremgangsmåder gør sig gældende. Ole W. Høsts værker peger i mange retninger og vidner om en kunstner, der forsøgte at navigere mellem tidens mange strømninger og finde sit eget kunstneriske ståsted.

juni – 22.oktober 2022
Sif Itona Westerberg og Asbjørn Skou, særudstilling i Oluf Høsts sommeratelier.

Marv og Sten problematiserer menneskets udnyttelse af planetens ressourcer og den følelse af ligegyldighed overfor ikke-menneskelige livsformer, der opstår i forbindelse med den udnyttelse. 

For at genoprette en samhørighed med naturen foreslår kunstnerne, at vi finder tilbage til folketro og mytiske figurer, der i oldtiden og middelalderen fungerede som bindeled mellem den menneskelige og ikke-menneskelige verden. Her bygger udstillingen bro til Bornholm, hvor myten om ’De Underjordiske’ fortsat lever. Et hemmeligt troldfolk, der siges at være øens og naturens beskyttere og som straffer den, der ikke behandler naturen ordentligt.

Skou og Westerberg sætter fokus på myten som mangelvare i den antropocæne tidsalder. En epoke, hvor menneskets påvirkning af jorden er så omfattende, at vi er blevet en geologisk kraft på lige fod med f.eks. vulkaner og jordskælv.

Kunstnernes fælles installation består af en samling af skulpturelle væsner, der har træk fra mytologier fra nær og fjern. 

Væsnerne mødes i den magiske overgang mellem vinter og forår for at diskutere, hvordan de som antropocæne skytsånder kan påvirke menneskeheden til at genetablere en sund relation til en verden, hvor økosystemerne er ved at kollapse.

Sif Itona Westerberg og Asbjørn Skou bor og arbejder begge i København, hvor de har hver deres respektive praksisser. Westerberg arbejder primært med skulptur og har overvejende gasbeton som sit materiale. Skou benytter sig oftest af tegningen som medie; enten som store vægmalerier eller som minutiøse illustrationer i sine grafiske noveller.

Billedhugger Sif Itona Westerberg slog for alvor igennem i 2021 med den anmelderroste soloudstilling ”Immemorial” på ARoS og sin medvirken i DR2s ”Kunstnerkolonien på Bornholm”, der blev optaget i Gudhjem. Asbjørn Skou har adskillige soloudstillinger bag sig i indland og udland, i Danmark blandt andet på Vejle Kunstmuseum og Kunsthal Nord,  Aalborg.

Allerede året før kunne vi præsentere udstillingen Marv og Sten af Sif Itona Westerberg og samtidskollegaen Asbjørn Skou. 

Det er med stor glæde, at Oluf Høst Museet har fået lov at beholde udstillingen i 2022.

Om kunstnerne

Sif Itona Westerberg
Født 1985 i København. Uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014. Hjemmeside: https://www.sifitona.com/ 

Asbjørn Skou
Født 1984 i København. Uddannet fra Hochschule Für Kunst Bremen i 2009. Hjemmeside: https://asbjornskou.com/

Udstillingen er gavmildt støttet af:

William Demant Fonden
Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg
Grosserer L. F. Foghts Fond