Oluf Høst (1884-1966)

Oluf Høst blev født d. 18. marts 1884 i Svaneke på Bornholm. Han var en bornholmsk maler, der blev en af de mest berømte danske kunstnere i det tyvende århundrede. Høst er kendt for sine farverige og stærkt udtryksfulde malerier. Hans motiver fandt han i høj grad på Bornholm, særligt i og omkring Gudhjem, hvor han boede en stor del af sit liv — i det hus, hvor man i dag finder Oluf Høst Museet. Hans motiver finder han i nærområdet, i naturen og det landlige liv. Blandt hans mest berømte motiver finder man gården Bognemark, som han malede igen og igen.

Høst blev allerede i 1930´erne et stort navn i dansk kunst og modtog flere æresbevisninger. Blandt andet tildeltes han i 1933 Eckersberg Medaljen, som er den højeste udmærkelse en dansk maler kan få.

Han var medlem af Den Frie Udstilling fra 1926, men der kunne gå år, hvor han ikke udstillede. Han havde nemlig svært ved at slippe sine billeder. Ofte medbragte han pensler og farver på udstillingen for at rette på billederne. Det praktiserede han også over for private billedejere, hvor han mødte op for at ændre på eller for at generhverve et billede til “færdiggørelse”. Han havde ofte mange lærreder undervejs – op til 50 ufærdige arbejder, der var under stadig overvejelse og revision, heraf mange med motivet Bognemark.

Motiver fra Bornholm — fra bognemark til silderøgerierne

I årene mellem 1906 og 1915 gik han på forskellige kunstskoler i København, herunder Kunstakademiet og Harald Giersings skole. Gennem maleren Giersing, der var en af tidens avantgardistiske kunstnere, udvidede han sit kendskab til europæisk kunst, heriblandt ekspressionismen.

Efter mange år i København, flyttede Høst i 1929 tilbage til Bornholm og fik endelig mulighed for at fokusere på at male de motiver, der begejstrede ham, og som han livet igennem holdt fast i. Udsigten over Gudhjem, silderøgerierne, Sankt Hans-bålene, dramatiske ildebrande, og ikke mindst Bognemark blev tilbagevendende motiver. Husmandsstedet Bognemark var allerede i slutningen af 20´erne blevet et hovedmotiv. I 1935 købte Høst gården og indrettede her sit andet atelier.

Cézanne og van gogh som ekspressionistiske forbillede

Gennem sit liv skrev Høst mere end 1500 logbøger. Disse bøger viser tydeligt den bidende skarphed, selvironi og underfundighed, som maleren havde både til sig selv og sine omgivelser. Her skriver han blandt andet om sine store inspirationskilder, herunder malere som Cézanne og Van Gogh.

For Høst var det Cézanne, der fik størst betydning for hans udvikling. Cézanne var hans absolutte ideal i kunstnerisk henseende, selvom Høst understregede den store forskel i deres værker. Forskelle var for Høst særligt betinget af de store klimatiske forskelle, der var i deres respektive miljøer. Høst følte sig nemlig dybt forankret i en nordisk tradition.

“Vi har vores årstider, de lyse nætter, det kogleri som vi må slås med, mens Cézanne boede på et sted, hvor der forsåvidt ikke var noget vejr, eftersom det altid var ens.”

Den hollandske Vincent Van Gogh (1853-1890) får ligeledes en afgørende betydning for Høst. I 1921 oplever han en stor udstilling i Berlin med Van Goghs malerier. Her bliver han inspireret af hans farvebrug og de simple motiver; et værelse, en mark, et bondehus. 

”Det grønne virker endnu mere smerteligt ved en nuance af sort. Det blå er nøglen. Van Gogh nævner altid blåt – siger sommetider Kongeblåt, de middelalderlige guldmalere vidste hvad blåt betød, det lå der og lyste i forgrunden. Nordmænd, svenskere fornemmer det blå, alle deres større lyrikere synger blåt, der er så musikalsk deroppe, deres malere bruger blåt dristigt, det er en nødvendighed for dem.“

Oluf Høst lever og maler i gudhjem til det sidste

Oluf Høst lever og maler i Gudhjem frem til sin død i 1966. Huset Norresân forbliver i familiens eje, indtil det i 1998 bliver omdannet til Oluf Høst Museet. I dag kan man på museet opleve mange af Høsts værker, heriblandt malerier, tegninger, skitse og breve samt lære meget mere om Oluf Høsts liv og virke.